10-ugers forløb

Klienthistorie

Kvinde i 40’erne med godt job, mand og 3 børn. Hun har et godt familieliv. Hendes udfordring er en sygemelding grundet stress. Hun er udfordret på en række fysiske ting samt psyken. Der ud over er hun overvægtig, og vil gerne tabe sig. Hun har ikke overskud til at være den mor og kvinde for hendes børn og mand, hun gerne vil være.

Hun er irritabel og træt. Hun har søvnproblemer og fordøjelsesproblemer. Hun gør sig bekymringer om, at skal tilbage i jobbet igen og forholdet til chefen.

Behandling

Klienten har modtaget behandling med organmassage. Det har en rigtig god effekt på psyken og skaber ro. De forskellige følelser sidder i organerne, som bliver påvirket positivt ved behandling. Her påvirkes fordøjelsessystemet samt søvnen også med rigtig god effekt.

Klienten har gennem hele forløbet taget Bachs dråber, som vi i fællesskab har mixet efter behov. Det hjælper godt til at kunne bearbejde de psykiske udfordringer.

Klienten har ligeledes også fået øreakupunktur. Her har jeg stimuleret organer, stresspunkter samt hendes udfordringer med skinneben.
Klienten har også modtaget Kranio Sakral Terapi (KST). Denne behandling har været godt for nerverne. Har givet indre ro og har løsnet op på en meget blid måde. Rettet op på skævheder i hele kroppen. Skævheder kan have en negativ effekt på især psyken. Under KST behandling kan der komme budskaber til klienten. Under dette forløb skulle der arbejdes med budskabet ”TILGIVELSE”.

Klienten har fået massagebehandlinger inkl. bindevævsmassage. Bindevævsmassagen har påvirket kroppen positivt med sin udrensende effekt. Affaldsstofferne bliver udrenset og det giver en fantastisk velvære. Massagen har været ekstra god for klienten, da hun har udfordringer i skinneben ved løb. Det har betydet, at hun har fået håb om, at hun måske kan komme til at løbe mere i fremtiden.

Under hele processen har klienten været meget motiveret selv for at gøre en indsats. Hun har haft fokus på sund mad og motion. Hun har været åben og positiv for de udfordringer og behandlinger jeg har budt hende. Hun er gået ind i det med en positiv tilgang. Da hun var hos mig første gang vurderede hun sin livstilstand fra en skala fra 1-10 på 4. Ved forløbets afslutning ligger hendes vurdering på 9. Hun har således fået meget mere overskud i hverdagen til sine børn. Hun har fået bevidsthed om at passe på sig selv. Hun får igen sin nattesøvn. Hun har fået styrke i at mærke egne grænser og handle på dem. Hun har fået større kropsforståelse. Hun er kommet tilbage i arbejde med en positiv tilgang til chefen.

Du kan også få dette tilbud

Skulle du have lyst til at forandre din hverdag med fysiske eller psykiske udfordringer, så kontakt mig for en snak. Så skræddersyr vi i fællesskab dit forløb. Det eneste du skal komme med, er en positiv tilgang til forandring i dit liv. Så er det vigtigt, at du kan møde ind i min klinik en gang ugentligt over 10 uger (varighed er 90 min. pr gang).

PRIS for 10 ugers forløb a 90 min – 4.500 kr.